fbpx

About

GrowItGreen leverer et unikt koncept, der giver køkkener mulighed for at dyrke mikrogrønt direkte i køkkenet på en hurtig og effektiv måde. Det sker ved brug af simple teknikker og udstyr, som fungerer godt i køkkenet og uden brug af jord, så der således også sikres en høj hygiejnestandard.

Da dyrkning sker i det lokale miljø, sikrer det en høj bæredygtighed, da der anvendes minimale ressourcer til produktionen. Der anvendes op mod 95% mindre vand i forhold til normale landbrugsmetoder og for at opnå de bedste resultater, anvendes der kun frø og hampemåtter af høj kvalitet fra førende leverandører på det danske marked. Ressourcer til transport, faciliteter og strøm ligger også på et meget lavt niveau.


Processen fra frø til fad tager kun mellem 7-10 dage, og tidsforbruget på dagsbasis er meget lav i forhold til det afkast, resultatet giver. Ved egen dyrkning holder råvarerne sig friske og høstes klar til brug, kort før serveringen – friskere bliver det ikke.


Med en aftale hos GrowItGreen er der adgang til god rådgivning og opstartshjælp, således man kommer godt fra start. Ved opstart bliver køkkenpersonale lært op i de grundlæggende principper omkring dyrkning, hygiejne og nødvendig egenkontrol; derved sikres sporbarhed og løbende kontrol med dyrkningsprocessen i de forskellige stadier.


Da processen varierer, afhængigt af sorter der dyrkes, er adgang til den viden, der er opbygget omkring opnåelse af de mest effektive resultater, en naturlig del af leverancen fra GrowItGreen.


GrowItGreen leverer konkurrencedygtige priser, der gør, at køkkenet markant reducerer omkostninger til eksisterende leverandører af mikrogrønt.


Med en lav omkostning til opstart kan køkkenet hurtigt komme i gang og spare omkostninger allerede efter få måneder.


Kontakt os nu og få en introduktion til, hvor nemt det er at komme i gang.